Vendepunktsfortælling

Det er eftermiddag i SFO'en. En flok børn og jeg var i gang med et KÆMPE perleplade-projekt. Vi havde brugt flere timer på den, og vi var næsten færdige. Pludselig satte jeg min hånd lidt for hårdt i bordet, og desværre gik det meste af perlepladen i stykker. Jeg tænkte ved mig selv, nu er jeg nok ikke så populær blandt børnene. Men ud over alle forventninger, grinte børnene af mig i lang tid, og sagde flere gange resten af eftermiddagen, at jeg godt kunne få lavet perlepladen igen, ellers ville jeg få røven på komedie. (Børnene havde om ordsprog i skolen på dette tidspunkt). Dette kan man kalde for en vendepunktsfortælling.  

Søskende kærlighed

Da jeg var barn, kunne min storebror få mig til rigtig mange ting, jeg skulle jo være ligeså sej som ham. En dag kedet han sig åbenbart, og det skulle så gå ud over mig. Han spurgte mig om jeg turde og sætte fingeren på strygejernet, hvilket jeg selvfølgelig ikke ville da det jo var varmt. Han foreslog at han ville gøre det først, så jeg kunne se at det ikke gjorde ondt, han satte fingeren på strygejernet og der skete ingenting, så kunne jeg sagtens gøre det når han os kunne. Jeg satte fingeren på og det resulterede selvfølgelig i jeg brændte min finger. Min storebror synes at det var vældigt sjovt, jeg kaldte på mor og han fik skæld ud.

En succeshistorie

I en børnehave jeg har arbejdet i var en 3-årig dreng som havde dage hvor han havde meget svært ved at der blev sat grænser eller krav til ham, og det endte tit i konflikter med en voksen.
En dag havde han i sin leg, flyttet en masse legesager fra et rum til et andet og sad og legede med dem bag en dør. Da han ikke længere ville lege med det, sagde jeg til ham at vi lige skulle have tingene ryddet op, jeg ville gerne hjælpe ham. Han sagde nej og begyndte at løbe væk. Jeg fik fat i ham i farten og fortalte ham, at når man er færdig med at lege med noget, skal det lægges på plads så de andre børn kan finde tingene hvis de vil lege med dem. Han begyndte at græde, blev vred og slog og sparkede. Jeg satte ham i en sofa og han fik besked på at blive siddende til han var klar til ar rydde op. Efter at have sat ham tilbage et par gange satte jeg mig selv ved siden af ham i sofaen med en pige. Vi kiggede ud af vinduet, og jeg snakkede med pigen om hvor fin sandkassen var blevet, efter pedellen havde revet den. Drengen stoppede med at græde, vendte sig om og kiggede også ud på sandkassen. Han begyndte at snakke med. Da vi havde snakket lidt sammen, sagde jeg til ham igen at vi lige skulle have ryddet legesagerne op. Han tog min hånd og sammen gik vi hen og fik ryddet op. På vejen til det rum tingene skulle ind i, samlede han endda alt op han fandt på vejen, og lagde det på plads. For mig var det en succeshistorie.