En succeshistorie

I en børnehave jeg har arbejdet i var en 3-årig dreng som havde dage hvor han havde meget svært ved at der blev sat grænser eller krav til ham, og det endte tit i konflikter med en voksen.
En dag havde han i sin leg, flyttet en masse legesager fra et rum til et andet og sad og legede med dem bag en dør. Da han ikke længere ville lege med det, sagde jeg til ham at vi lige skulle have tingene ryddet op, jeg ville gerne hjælpe ham. Han sagde nej og begyndte at løbe væk. Jeg fik fat i ham i farten og fortalte ham, at når man er færdig med at lege med noget, skal det lægges på plads så de andre børn kan finde tingene hvis de vil lege med dem. Han begyndte at græde, blev vred og slog og sparkede. Jeg satte ham i en sofa og han fik besked på at blive siddende til han var klar til ar rydde op. Efter at have sat ham tilbage et par gange satte jeg mig selv ved siden af ham i sofaen med en pige. Vi kiggede ud af vinduet, og jeg snakkede med pigen om hvor fin sandkassen var blevet, efter pedellen havde revet den. Drengen stoppede med at græde, vendte sig om og kiggede også ud på sandkassen. Han begyndte at snakke med. Da vi havde snakket lidt sammen, sagde jeg til ham igen at vi lige skulle have ryddet legesagerne op. Han tog min hånd og sammen gik vi hen og fik ryddet op. På vejen til det rum tingene skulle ind i, samlede han endda alt op han fandt på vejen, og lagde det på plads. For mig var det en succeshistorie.